Copenhagen Baroque Festival 2025🌞
Copenhagen Baroque Festival vender tilbage 3.–7. september 2025 — og i år fejrer vi det, der startede det hele: venskaber.
Festivalens historie begynder i 2009 med Midsommerbarok – skabt af cembalist Allan Rasmussen, blokfløjtenist Bolette Roed og præst Michael Hemmingsen. Det var deres nære venskab og fælles passion for barokmusik, der blev fundamentet for en festivaltradition, som nu i 16 år har bragt musikere, frivillige og publikum sammen i et særligt fællesskab.
I år sætter vi fokus på netop de venskaber, der opstår gennem musikken – mellem komponister, musikere, generationer og publikum. Det afspejles i årets program, hvor vi byder velkommen til både gamle kendinge og nye kunstnere: Arte dei Suonatori, Reiko Ichise, Fredensborg Slotskirkes Pigekor og flere – samt David van Laar (NL), vokalensemblet LuX (SE), Gonville & Caius College Choir (UK) og den franske blokfløjtenist Pierre Hamon med sin datter Ananda Brendão.
Koncerterne finder sted i Trinitatis Kirke, Vor Frelsers Kirke og Riddersalen på Rosenborg Slot – rammer hvor fortid og nutid mødes, og hvor musikken kan skabe nye forbindelser.
Følg med her og på vores sociale medier!
HJERTELIG TAK TIL
Copenhagen Baroque Festival er støttet af Polens Ministerium for Kultur og Kulturarv gennem deres Culture Promotion Fund.