“Beauty of Friendship”

”Ikke en eneste aften uden en koncert et sted. Folk løber langs kanalerne for at høre musikken… du kan slet ikke forestille dig hvor skør denne by er med denne kunst… den mest markante musik kommer fra ospedali. Der er fire af dem, fyldt med illegale og forældreløse piger og dem hvis forældre ikke er i stand til at opdrage dem. De bliver uddannet på statens regning og trænet alene i at brilliere indenfor musikken. De synger som engle og spiller violin, fløjte, orgel, obo, cello og fagot… De er i kloster ligesom nonner… omkring 40 piger deltager i hver koncert.”

Dette er hvordan Charles de Brosses, en af det 18-århundredes førende kritikere indenfor det europæiske musikliv, beskrev den vibrerende musikscene i Venedig under den gyldne periode af byens Ospedali. De 4 Ospedali Grandi i Venedig blev oprindeligt dannet i tidligere århundreder for at tilbyde pleje og støtte til de syge, de fattige og de forældreløse. Henover tid blev de dog kendt over hele Europa for den exceptionelle musikuddannelse pigerne fik og for de mange koncerter, og byen tiltrak besøgende, musikere og musikelskere fra vidt omkring. Igennem det 17. og 18. århundrede spillede Ospedali en central rolle i Venedigs religiøse og musikalske liv og tilbød både kirkelige handlinger og specielle koncerter.

De mange dygtige højt uddannede kvindelige musikere fra ospedali gav koncert skjult fra mange nysgerrige blikke af skærme på de højtliggende gallerier. Deres utrolige virtuositet gjorde de religiøse handlinger i kirkerne til nogle af de mest fængslende og efterspurgte musikoplevelser i det 18. århundrede. Man kan kun forestille sig de dybe og stærke bånd, der blev skabt mellem disse fantastiske musikere og forældreløse piger – timevis af øvning, prøver og koncerter sammen, hvor de delte koncerternes triumfer og det daglige livs rutiner indenfor de lukkede mure.

Aftenens program præsenterer musik som er komponeret til to af disse kendte ospedali fra Venedi – Ospedale degli Incurabili og Ospedale della Pietà. Disse værker, skrevet af to af de mest berømte komposter fra den tid – Johann Adolf Hasse og Antonio Vivaldi – tilbyder et lille glimt af det helt ekstraordinære musikliv som blomstrede indenfor disse institutioner.

Johann Adolf Hasse viede en stor del af sin karriere til at komponere kirkemusik i Dresden, selvom han også tilbragte tid i Italien og senere bosatte sig i Venedig, tiltrukket – ligesom mange komponister fra det attende århundrede – af en af ​​Europas mest pulserende musikalske hovedstæder. Hans Laudate Pueri Dominum (Salme 112) er en lovsang: Laudate, pueri, Dominum; laudate nomen Domini – “Pris Herren, I børn; pris Herrens navn.” Stykket, der blev komponeret mellem 1735 og 1749 til Incurabili, udfolder sig som et dynamisk samspil af instrumentale passager, soloarier og korsektioner. Hasses operaindflydelse er umiskendelig og afspejler æraens problemfri blanding af teatralske og kirkelige musikstilarter.
Antonio Vivaldis langvarige forhold til Ospedale della Pietà – der begyndte i 1703 og varede det meste af hans karriere – er et fascinerende kapitel i musikhistorien. De værker, han komponerede for denne institution, herunder kantater, oratorier og instrumentalkoncerter, giver et uvurderligt glimt ind i den bemærkelsesværdige musikalske verden bag de klosteromkransede mure. De står som et vidnesbyrd om den elitekunstneriske kunnen i Pietàs rent kvindelige orkester og kor, hvis optrædener tryllebandt publikum over hele Europa.

Det korte Kyrie Cum Jubilato RV 589 efterfølges af Vivaldis berømte Gloria RV 589, et værk i tolv satser, der varierer i partitur, stil, toneart og affekt. Selvom det kun sætter en enkelt del af messen op, er det næsten helt sikkert en komplet, selvstændig komposition snarere end et fragment, da det var almindeligt på det tidspunkt at skrive individuelle messesatser til specifikke lejligheder. Vivaldis charme skinner gennem hele stykket, fra åbningens fremdrivende energi til de æteriske harmonier i dets mere intime øjeblikke, der kulminerer i den virtuose kontrapunkt i den afsluttende Cum sancto spiritu – en bearbejdet fuga fra hans samtidige Giovanni Maria Ruggieri.