Talentakademiet
Talentakademiet er opstået i 2023, ud fra et ønske om at støtte fødekæden af musikere, der brænder for specialisering indenfor den tidlige musik. Som en del af talentakademiet vil unge musikstuderende eller nyligt uddannede få mulighed for at indgå i masterclasses hos internationale barokspecialister, som indgår som en del af Copenhagen Baroque Festival, man kan spille med i festivalorkesteret Arte det Suonatori under festivalen, overvære alle prøver og koncerter, selv give koncert på festivalen og i det hele taget deltage i alle festivalens aktiviteter og skabe sig et stort netværk blandt festivalens mange musikere.
I 2024 består talentakademiet af Anna Johansson, barokcello, Julius Vilfred, cembalo og Nanna Treu, barokviolin. Kom og mød dem, når de spiller en late night koncert under festivalen.